Her er lige nogle gode spilleregler ved et transportbånd

Med spilleregler mener vi sådan set blot, hvordan man sørger for at udføre det bedste arbejde, når man er ansat som person, der står ved et transportbånd og laver meget af det samme arbejde.

I dette tilfælde tager vi udgangspunkt i, at man er én, der laver det samme arbejde ved hver station, hvor man så kan have en rotations-ordning, så man også før prøvet noget andet af, så man ikke stirrer sig blind på det arbejde, man normalt laver.

Her ser vi på, at man står sammen med andre mennesker, og man er altså en, der skal lave noget specifikt, som de andre ikke laver; ergo står man ikke blandt flere, der laver det samme.

I den situation er det lidt lettere at have med at gøre, hvis den ene lige bliver lidt langsom, eller den anden lige skal have en tissepause.

Men hvis du er den eneste, der står ved dette samlebånd og laver det samme, så er du et vigtigt led i denne produktionskæde, og de andre i køen er afhængige af dig – for en kæde er som bekendt kun så stærk som sit svageste led.

Se, nu skulle man tro, at man bare skal arbejde hurtigt og hektisk, men selvom man måske er lønnet efter per udført arbejde, så hjælper det ikke de andre: du ender med ikke at have noget at lave, og dem efter dig oplever, at tempoet stiger for højt.

Man er nødt til at være enige om et tempo, og det sætter transportbåndet da heldigvis ofte for en, hvis det ruller ved ens station.

Desuden skal man passe sig selv, for selvom det kan være hyggeligt at tale med de andre, så kan det tage koncentrationen fra det arbejde, man laver, så man ender med at lave fejl.

Det nemmeste i den situation er at have høretelefoner på, hvis man må det.